Misbrug af betalingskort og kortsvindel: spær kortet, gør indsigelse og få pengene tilbage

Misbrug af betalingskort er, når nogen trækker penge på dit kort eller bruger dine kortoplysninger, uden at du har givet lov. Det kan ske, efter at kortet er blevet væk eller stjålet, eller efter at du har tastet kortoplysningerne ind på en falsk side. Politiet modtog 5.749 anmeldelser om misbrug af kortoplysninger i 2025, 28 % færre end året før. En udbredt metode er sms'er med links til falske sider, der ligner MobilePay, PostNord eller Andel Energi. Ifølge Nationalbankens statistik blev danske betalingskort misbrugt for 219,7 mio. kr. i 2025 mod 303,1 mio. kr. i 2024, heraf 174,4 mio. kr. i e-handel, og 157,7 mio. kr. af det skete på udenlandske sider.

1. Spær kortet med det samme

• Spær kortet i mobil- eller netbanken, eller kontakt din bank. Hold også øje med din konto for betalinger, du ikke selv har foretaget.
• Dankort og Visa/Dankort kan spærres døgnet rundt på 44 89 29 29. Til andre kort bruger du din banks spærremulighed.
• Udstederen hæfter for al misbrug, der sker, efter at du har meldt kortet bortkommet eller bedt om at få det spærret.
• Er det din mobiltelefon, der er væk, så luk straks for den og for de betalingsmuligheder, der er knyttet til den. Et SIM-kort tæller også som et betalingskort. Bliver SIM-kortet misbrugt, er det teleselskabet, der skal dække tabet, og du kan klage til Teleankenævnet.

2. Gør indsigelse mod betalingerne

• Gør indsigelse til din bank snarest muligt, efter at du har opdaget betalingerne. Sker det inden for 14 dage, er det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse altid i tide.
• Fristen er højst 13 måneder fra, at beløbet er trukket. Overskrider du den, er pengene tabt. Ved du, at der er sket misbrug, men gør ikke noget, kan du miste retten tidligere.
• Banken skal tilbagebetale beløbet straks og senest ved afslutningen af den efterfølgende arbejdsdag efter at have modtaget din indsigelse, jf. betalingslovens § 99.
• De fleste banker har en indsigelsesblanket på deres hjemmeside. Politiet har også brug for indsigelsen til den videre efterforskning.

3. Anmeld misbruget til politiet

Du bør altid anmelde det til politiet, hvis du er blevet franarret dine betalingskortoplysninger. Det gør du på politi.dk med MitID, og politiet spørger typisk efter personnummer, navn, adresse, telefonnummer og mailadresse. En kopi af anmeldelsen eller kvitteringen kan bruges som dokumentation over for kreditorer og pengeinstitutter. Er dit kort brugt til at bestille varer, kan du forsøge at stoppe forsendelsen ved at kontakte virksomheden. Og husk: Misbrug af opsnappede kortoplysninger er ikke identitetstyveri. Er dit CPR-nummer eller MitID også i fare, så se vores guide om identitetstyveri.

Hvad hæfter du selv for?

Én vigtig undtagelse: Har du selv gennemført og godkendt betalingen med tofaktor-godkendelse, fx på en falsk netbutik, eller er du blevet overtalt til at overføre penge, hæfter du i udgangspunktet ubegrænset, skriver Nationalbanken. I nogle tilfælde kan banken dog stoppe betalingen eller føre den helt eller delvist tilbage. I 2023 hæftede de svindelramte selv for ca. 223 mio. kr., svarende til ca. 84 % af det samlede tab ved svindel med kreditoverførsler. Ifølge Finans Danmark forsøgte kriminelle at stjæle 548 mio. kr. fra danskernes konti i 2025 og slap af sted med godt 280 mio. kr. fordelt på 3.118 sager.

Hvis banken afviser din indsigelse

Så kan du klage til Det finansielle ankenævn, der behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter. Du klager digitalt på fanke.dk og skal ikke bruge en advokat. Der er et klagegebyr, som du får tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold. Sekretariatet har telefontid alle hverdage kl. 10-12 på 35 43 63 33.

Sådan undgår du kortsvindel

• Udlevér aldrig kortoplysninger, MitID eller koder i et uventet opkald, og overfør aldrig penge. Læg på, og ring selv tilbage på bankens officielle nummer. Finanstilsynet ringer heller ikke til borgere om transaktioner på deres konti.
• Banken og politiet kommer aldrig uopfordret hjem til dig for at hente betalingskort, koder eller kontanter. Luk ikke falske “bankbude” ind.
• Læs beløb og butiksnavn, før du godkender et køb. Passer de ikke, kan det være en fupbutik, der bruger dine kortoplysninger til et helt andet køb.
• Opbevar ikke PIN-koden sammen med kortet. Det regnes som uansvarligt og kan gøre dig ansvarlig for op til 8.000 kr.
• Tjek dit kontoudtog jævnligt. Kravet om tofaktor-godkendelse gælder ikke uden for EØS, så stjålne kortoplysninger kan misbruges på udenlandske sider uden din godkendelse, forklarer Nationalbanken.

Først spær, så indsigelse, så anmeldelse. Og giv aldrig en kode til nogen, der ringer til dig.