Spring til indholdet

Identitetstyveri og datalæk: hvad gør du? De rigtige skridt i den rigtige rækkefølge

Nyheder om datalæk kommer tættere og tættere, senest om CPR-oplysninger i oktober 2026. En hurtig og rolig reaktion beskytter dig langt bedre end panik eller et hastigt købt abonnement.

Kort svar

Skift det lækkede kodeord alle steder, hvor du bruger det, og slå to-trins-login til. Har nogen fået dit MitID, så spær det straks. Har du konkret mistanke om misbrug af dit CPR-nummer, kan du oprette en kreditadvarsel på borger.dk. Er din identitet blevet misbrugt, så anmeld det til politiet, og kontakt din bank.

PrivacyTechReviews redaktion Opdateret 14. oktober 2026 6 min. læsning

Reklame: knapperne mærket “Reklamelink” på denne side er reklame for producenterne. Hvis du køber via dem, får vi provision fra producenten eller en partnerplatform, uden ekstra omkostninger for dig. Provisionen påvirker ikke vores vurderinger eller rækkefølgen. Sådan tjener vi penge.

Illustration: et revnet kartotek, hvor kort falder ud, bag det en computer med en tjekliste under en beskyttende kuppel
Illustration: PrivacyTechReviews redaktion

En nyhed om et datalæk er ikke i sig selv en katastrofe: det vigtige er at reagere hurtigt og efter, hvad der er lækket. I oktober 2026 oplyste ministeriet, at uvedkommende havde skaffet sig adgang til blandt andet navne, adresser og CPR-numre gennem CPR-systemet, og SikkerDigital opfordrer til at være ekstra opmærksom på svindelforsøg.

Hvad gør du med det samme?

  1. Skift det lækkede kodeord med det samme, og også alle andre steder, hvor du har brugt det, som Datatilsynet anbefaler.
  2. Slå to-trins-login til, hvor du ikke allerede har det.
  3. Er dine kortoplysninger eller netbanklogin lækket, så kontakt banken, få kortet spærret, og gennemgå dine kontoudtog.
  4. Har nogen fået adgang til dit MitID, så spær det straks. Du kan spærre det midlertidigt selv eller kontakte MitID Support på 33 98 00 10.

Kreditadvarsel: gør det sværere at optage lån i dit navn

  • En kreditadvarsel er en markering i CPR om, at du ønsker at advare mod, at der ydes lån og kredit i dit navn. Du opretter den på borger.dk, og du skal være fyldt 15 år.
  • Markeringen registreres med det samme, men der kan gå nogle dage, før den slår igennem i virksomhedernes systemer.
  • Det er frivilligt for virksomhederne at få besked om kreditadvarsler, så det er et signal, ikke en garanti.
  • SikkerDigital anbefaler kreditadvarslen ved konkret mistanke om svindel med dit CPR-nummer.

Hvad skal du holde øje med de næste uger?

Stjålne oplysninger gør svindel mere troværdig: beskeden kender dit navn, din adresse eller din bank. Klik ikke på links i beskeder, heller ikke når de virker ægte, og tjek altid sagen via den officielle kanal. Offentlige myndigheder og banker vil aldrig uopfordret bede om dine MitID-oplysninger over telefonen, sms eller e-mail. Hold også øje med din NemKonto, som SikkerDigital anbefaler efter identitetstyveri.

Hvad gør du, hvis nogen misbruger din identitet?

  • Anmeld det til politiet. En kopi af anmeldelsen kan bruges som dokumentation over for kreditorer og banker.
  • Ring til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37, hvis du har brug for hjælp: hverdage kl. 8-20, weekender og helligdage kl. 10-16.
  • Er et ID-dokument lækket som kopi, anbefaler Datatilsynet at melde det bortkommet hos kommunen og få et nyt.
  • Datatilsynet kan ikke hjælpe med identitetstyveri, men overtræder den virksomhed, der har lækket dine data, dine rettigheder, kan du klage til Datatilsynet. Kontakt virksomheden først; Datatilsynet anbefaler sin klageformular med MitID.
Efter et datalæk er målet ikke nul risiko, for det findes ikke, men hurtigt at lukke de døre, der står åbne. Uden panik.

Kilder · kontrolleret 14. oktober 2026

Vores valg i denne situation

PT

PrivacyTechReviews redaktion

Redaktion

Vores redaktion gennemgår sikkerhedsprogrammer til forbrugere ud fra producenternes oplysninger og rapporter fra uafhængige testlaboratorier.

Læs også

Antivirus

Gratis antivirus eller betalt: er gratis nok i 2026?

I den grundlæggende beskyttelse ligner gratis og betalte programmer hinanden. Den reelle forskel ligger i antallet af enheder, ekstrafunktionerne og i, hvordan producenten tjener penge.

PrivacyTechReviews redaktion Opdateret 14. oktober 2026 6 min. læsning