Er siden sikker? Sådan afslører du falske hjemmesider og fupbutikker, før du betaler

Om siden er sikker, afhænger ikke af, hvor professionel den ser ud. Falske hjemmesider er falske webshops eller investeringssider, hvor du bliver franarret penge eller personlige oplysninger, skriver politiet, og du kan havne på dem via en falsk annonce på sociale medier eller på et legitimt nyhedsmedie. Problemet vokser: Politiet modtog 1.582 anmeldelser om svindel med webshops i 2025, 92 % flere end året før. De fleste handlede om elektronik på falske webshops med et professionelt design, ofte lavet med AI, og svindlen startede ofte med en annonce på sociale medier, især Facebook.

I Styrelsen for Samfundssikkerheds undersøgelse om 2024 svarede 19 % af danskerne, at de havde oplevet svindel gennem fupannoncer eller en fupbutik. Og i over 30 % af Forbruger Europas sager om snyd på nettet havde forbrugerne set annoncen på sociale medier, oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Hængelåsen er ikke nok

Hængelåsen og “https” i adressefeltet viser, at forbindelsen mellem din computer og siden er sikker. De kan ikke stå alene som garanti for, at butikken ikke er et svindelsite, skriver SikkerDigital. Det samme gælder et .dk-domæne: e-mærket ser flere og flere falske webshops med troværdige navne og påpeger, at .dk langt fra er en garanti.

Tegn på en falsk webshop

• Varen er markant billigere end andre steder, eller stort set alt er på tilbud.
• Priserne er skæve beløb, som tyder på automatisk omregning fra en fremmed valuta, og teksten bærer præg af maskinoversættelse.
• Webadressen passer ikke til varerne, minder om et kendt mærke med en lille stavefejl, eller siden ser dansk ud, men adressen ender på .com, .eu eller lignende.
• Der mangler CVR-nummer, fysisk adresse eller en mailadresse. Netbutikker har pligt til at oplyse dem.
• Forbrugerombudsmanden så i 2025 nye kneb: AI-genererede danske anmeldelser og profilbilleder, misbrugte logoer og mærkningsordninger, falske CVR-numre og skjulte oplysninger om, hvem der står bag domænet.
• Handelsbetingelserne siger langt nede, at varer skal returneres til et lager i udlandet.
• Beløbet eller butikkens navn er et andet, når du skal godkende købet. Så kan dine kortoplysninger være ved at blive brugt til et helt andet køb.

Fem tjek, før du betaler

1. Søg selv siden frem i browserens adressefelt i stedet for at klikke på et link eller en annonce.
2. Søg på butikkens navn sammen med “svindel”, “erfaring” eller “anmeldelser”, og læs andres oplevelser, fx på Trustpilot. Vær opmærksom på falske, overdrevne eller enslydende positive anmeldelser.
3. Tjek CVR-nummeret på virk.dk, og se, hvem der ejer domænet, på punktum.dk for .dk-adresser og på who.is for .com-adresser.
4. Tjek, om butikken har base i EU. Handler du med en virksomhed uden for EU, kan du ikke være sikker på at kunne bruge dine forbrugerrettigheder, advarer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
5. Tjek linket på tjekpånettet.dk, som SikkerDigital henviser til, og som slår siden op i registre over malware, phishing og svindel. Viser butikken et e-mærke, så tjek medlemskabet på emaerket.dk, fordi svindlerne misbruger kendte mærkningsordninger.

Betal, så du kan få pengene tilbage

• Betal med betalingskort eller med en betalingsapp med tilknyttet kort, fx MobilePay. Leverer butikken ikke varen, trækker den mere end aftalt, eller har du fortrudt købet før levering, skal banken føre pengene tilbage efter betalingslovens § 112, de såkaldte charge back-regler.
• Undgå bankoverførsel. Charge back-reglerne gælder ikke, hvis du har overført pengene via netbank.
• Et internationalt betalings- eller kreditkort kan give ekstra sikkerhed, fx hvis butikken går konkurs, skriver SikkerDigital.
• Læs altid beløb og butiksnavn, før du godkender i MitID-appen.
• Tag skærmbilleder af annoncen og købsbetingelserne, så du har dokumentation, hvis noget går galt.

Har du allerede betalt?

1. Tjek dit kontoudtog for mistænkelige transaktioner, og kontakt din bank for at spærre dit betalingskort, hvis du har handlet på en falsk side.
2. Kontakt butikken skriftligt, fx på mail. Det skal du have forsøgt, før du kan gøre indsigelse mod en nethandel.
3. Gør indsigelse til banken snarest muligt. Sker det inden for 14 dage efter, at du har opdaget betalingen, er det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse altid i tide.
4. Anmeld svindlen til politiet på politi.dk. Forbrugerombudsmanden sender selv klager over de danskklingende fupbutikker videre til politiet, fordi der kan være tale om bedrageri.
5. Anmeld butikken til e-mærket, som sætter bekræftede svindelshops på sin liste, så andre ikke går i fælden.

Et pænt design beviser ingenting længere. Tjek adressen, sælgeren og betalingsformen, og lad dig ikke presse.