Svindel-sms og falske opkald: pakker, MitID, “banken”, “politiet” og “Hej mor”

Falske beskeder virker, fordi de ligner det, du får hver dag: en besked om en pakke, en betaling, en advarsel fra banken, en besked fra dit barn. Fælden er linket, koden eller betalingen: linket fører til en tro kopi af en rigtig side, der beder om et “lille gebyr”, dine kortoplysninger eller dit MitID. Tre ud af fire danskere blev forsøgt svindlet digitalt inden for det seneste år, viser tal fra 2024, og politiet beskriver, at falske links typisk fører til sider, der ligner MobilePay, PostNord eller Andel Energi.

Hvad gør myndigheder og virksomheder, og hvad gør de aldrig?

• Skattestyrelsen skriver aldrig konkrete beløb i mails eller sms'er og beder ikke om dine bankkonto- eller betalingsoplysninger. Overskydende skat udbetales til din NemKonto, og Skattekontoen sender ikke opkrævninger via MobilePay.
• Banker og offentlige myndigheder vil aldrig ringe og bede dig om at overføre penge til en sikker konto, skriver politiet, og Finans Danmark gentager, at banker og myndigheder aldrig beder kunder om at flytte penge til en “sikker konto”.
• Offentlige myndigheder eller banker vil aldrig uopfordret bede dig om dine MitID-oplysninger over telefonen, sms eller e-mail, skriver Digitaliseringsstyrelsen på borger.dk. MitID råder dig til aldrig at vise eller udlevere dine MitID-koder til andre.
• dao sender aldrig links til “sikker betaling” eller pengeoverførsel; ekstra fragt opkræves kun hos afsenderen.
• GLS vil aldrig opkræve gebyrer, told, moms eller andre beløb for danske pakker, og GLS' chauffører tager ikke imod penge.

Sådan virker de mest udbredte svindelnumre

• Pakken og gebyret: en sms om en tilbageholdt pakke og et lille gebyr. Bring beskriver netop beskeder om, at der skal betales et gebyr; linket fører til en falsk side, hvor du indtaster dine kortoplysninger.
• Falske bankfolk og “sikker konto”: en opringning, der siger, at dine penge er i fare. Ifølge Finans Danmark startede over halvdelen af netbanksvindlen i første halvår 2026 med et opkald, og politiet modtog 926 anmeldelser om svindel med en sikker konto i 2025 mod 726 året før.
• MitID-beskeden: en sms eller mail, der beder dig logge ind eller godkende noget med MitID via et link. MitID råder dig til altid at læse, hvad du godkender, og ikke at godkende, hvis du ikke selv har sat handlingen i gang.
• “Hej mor/Hej far”: en “søn” eller “datter” skriver fra et nyt nummer og beder hurtigt om penge. Politiet modtog 3.868 anmeldelser om “bekendt i knibe”-svindel i 2024. SikkerDigital råder dig til altid at ringe til personen, før du overfører penge, og politiet anbefaler at aftale et kodeord med familien.
• Falsk politi: en opringning fra en “politibetjent”, der vil have personlige oplysninger eller penge. Syd- og Sønderjyllands Politi minder om, at hverken politiet eller banken ringer til dig for at få udleveret personlige oplysninger.

Sådan tjekker du en besked uden at klikke

1. Klik ikke på linket, svar ikke, og ring ikke til nummeret i beskeden.
2. Åbn selv den officielle app eller hjemmeside for banken, fragtfirmaet eller myndigheden, og se, om du kan finde det samme dér.
3. Ved et mistænkeligt opkald: læg på, og ring selv tilbage på bankens officielle telefonnummer, som Finans Danmark anbefaler.
4. Ved en besked “fra dit barn”: ring til det gamle, kendte nummer.
5. Du behøver ikke anmelde alle mistænkelige sms'er: SikkerDigital foreslår, at du sender dem som tip til politiet og i appen Mit digitale selvforsvar.

Hvad gør du, hvis du har klikket eller givet oplysninger?

1. Ring straks til din bank, hvis svindlerne har fået kortoplysninger eller adgang til din netbank, så kortet kan spærres.
2. Har nogen fået dit MitID, så spær det straks. Digitaliseringsstyrelsen skriver, at du risikerer at hæfte for misbruget, hvis du selv har udleveret oplysningerne.
3. Skift dine adgangskoder, og slå to-trins-login til, hvor det er muligt.
4. Gem al dokumentation: sms'er, mails, numre, kontoudtog.
5. Anmeld det til politiet med MitID på politi.dk, eller ring 114.
6. Brug for hjælp? Cyberhotline for digital sikkerhed har telefon 33 37 00 37.

Hjælper et antivirusprogram?

Delvist. Nogle pakker tjekker links og beskeder på telefonen, og Google Play Protect kan forhindre, at ikke-verificerede apps med følsomme tilladelser bliver installeret. Det er et nyttigt sikkerhedsnet, især for familiemedlemmer, der ikke er så vant til telefonen. Men intet erstatter vanen med først at tjekke sagen i den officielle app. Bemærk også, at teleselskabernes sms-spamfilter er blevet lukket; ifølge politiets årsrapport er antallet af sager om svindel-sms'er siden begyndt at stige igen.

Svindlen er ikke beskeden, men linket, koden og overførslen. Gå altid selv til den officielle kanal.