Hvad er phishing? Sådan genkender du falske mails, sms'er og opkald – og hvad du gør, hvis du har klikket

Phishing er en metode, hvor kriminelle forsøger at franarre dig dine personlige oplysninger elektronisk. SikkerDigital, som Styrelsen for Samfundssikkerhed står bag, skelner efter kanalen: phishing kommer som e-mail, smishing som sms og vishing som telefonopkald. Svindlerne er typisk ude efter betalingskortoplysninger, MitID-oplysninger eller andre private oplysninger, og de kan også skrive via krypterede beskedtjenester som Signal og WhatsApp eller sende dig videre til en falsk hjemmeside. Det Kriminalpræventive Råd kalder den målrettede udgave spear phishing: Her bruger svindleren dit rigtige navn eller udgiver sig for at være en samarbejdspartner, du kender.

Hvad gør banker og myndigheder aldrig?

Ingen reelle virksomheder eller myndigheder beder om dine betalingskortoplysninger, dit MitID eller andre loginoplysninger via e-mail eller sms, skriver SikkerDigital. Borger.dk tilføjer, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret beder om dit CPR-nummer, dit MitID eller dine kortoplysninger via mail, beskeder eller opkald. Mails fra offentlige myndigheder fører typisk heller ikke direkte til en loginside, men til hovedsider som borger.dk, politi.dk eller e-boks.dk.

Seks tegn på en falsk mail

• Du bliver bedt om at sende personlige oplysninger som bankkontonummer, personnummer eller kodeord. Så kan du være sikker på, at det er fup.
• Der er sprog- og stavefejl, eller teksten virker maskinoversat. Svindlerne er ikke nødvendigvis danskere, selv om teksten er på dansk.
• Der er mistænkelige eller direkte links, fx til “sunhedsstyrelsen.dk” uden d, eller lange links med underlige tegn, hvor navnet ikke passer til afsenderen.
• Du bliver presset til at handle med det samme, fx med en trussel om, at dit MitID bliver spærret, hvis du ikke opdaterer dine oplysninger inden for 24 timer.
• Afsenderens mailadresse passer ikke til navnet, eller den er lang og kompliceret.
• Mailen kommer fra en virksomhed, du ikke har noget med at gøre, fx en bank, du ikke er kunde i, eller Microsoft, selv om du bruger Mac.

Regn ikke med, at svindlen altid kan ses på sproget. De kriminelle bliver stadig bedre til at skrive troværdigt og efterligne logoer, advarer SikkerDigital. Er du i tvivl om et link, så gå selv til afsenderens hovedside, fx MitID.dk eller borger.dk.

Sms og opkald: Du kan ikke stole på nummeret

Med teknisk fifleri, kaldet spoofing, kan svindlere få deres nummer til at ligne bankens eller politiets. En falsk sms kan derfor ligge i samme tråd som de rigtige beskeder fra MitID eller Digital Post. Ingen offentlige myndigheder eller banker beder dig overføre penge eller udlevere personlige oplysninger over telefonen. Læg på, og ring selv til det hovednummer, du kender; det er ikke nok at google nummeret. Skriver nogen fra “supporten” på Signal eller WhatsApp, så del aldrig din PIN-kode, verifikationskode, gendannelsesnøgle eller dit kodeord.

Læs altid, hvad du godkender i MitID

MitID er bygget, så du kan se, hvor du er, og hvad du godkender. Adressen skal altid ende på mitid.dk, fx borger.mitid.dk, og godkendelsen skal altid vise, hvor handlingen foregår, og hvad du godkender. Passer teksten ikke til det, du selv er i gang med, så stop med det samme, og kontakt MitID Support.

Har du klikket eller givet oplysninger? Sådan gør du

1. Har du kun klikket på linket, er der ikke nødvendigvis sket noget, oplyser Cyberhotline for digital sikkerhed. Luk siden, og indtast ingenting.
2. Har du indtastet kortoplysninger, så spær kortet med det samme i mobil- eller netbanken eller hos din bank. Dankort og Visa/Dankort kan spærres døgnet rundt på 44 89 29 29.
3. Har du givet dit bruger-ID eller din kode til en mulig svindler eller godkendt noget, du ikke selv har sat i gang, så spær hele dit MitID midlertidigt. Det kan du gøre selv eller via MitID Support på 33 98 00 10; uden for åbningstiden hjælper Cyberhotline med spærring.
4. Har du overført penge, så kontakt straks din bank, som kan undersøge, om overførslen kan stoppes eller føres tilbage.
5. Har du skrevet et kodeord på en falsk side, så skift det, også alle andre steder, hvor du bruger det, og slå to-trins-login til.
6. Gem beskeden og al dokumentation, og anmeld svindlen på politi.dk med MitID. Er dit MitID spærret, kan du bruge “Anmeld uden MitID”, ringe 114 eller møde op på en politistation.
7. Brug for råd? Cyberhotline for digital sikkerhed har telefon 33 37 00 37 og åbent på hverdage kl. 8-20 og i weekender og på helligdage kl. 10-16. Uden for de tider hjælper hotlinen kun med at spærre MitID.

Skal du anmelde alle mistænkelige beskeder?

Nej. Er du ikke blevet udsat for noget, behøver du ikke anmelde alle mistænkelige sms'er, mails eller opkald, skriver Cyberhotline. Du kan i stedet sende dem som tip til politiet og i appen Mit digitale selvforsvar, som Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden står bag, og hvor du også kan se, hvilke svindelnumre der er i omløb.

Faldet i anmeldelser skyldes ifølge politiet formentlig især det sms-spamfilter, netværksoperatørerne indførte i første kvartal 2025, og som frasorterede omkring 3,8 millioner sms'er i årets første tre måneder. Filteret er siden lukket, og antallet af sager med smishing er begyndt at stige igen.

Hjælper et antivirusprogram?

Delvist. Et falsk link kan føre til en side, der automatisk installerer virus eller overvågningssoftware, og vedhæftede filer kan indeholde virus, advarer SikkerDigital. Dér kan et opdateret antivirusprogram hjælpe. Men intet program forhindrer dig i selv at udlevere en kode, så vanen er stadig det vigtigste værn: Antag, at uventede henvendelser kan være svindel, og gå selv til den officielle kanal.

Det sikreste link i en besked, du ikke ventede, er det, du ikke klikker på. Gå selv til den officielle side eller app: Er der et problem, finder du det dér.