Ransomware: hvad du gør, hvis dine filer bliver låst – og hvorfor du ikke skal betale

Ransomware er en form for virus, der krypterer og dermed spærrer dine data. Bagefter får du en meddelelse om, at du kun kan få dem frigjort, hvis du betaler en løsesum, forklarer Det Kriminalpræventive Råd. Ransomware kan låse din computer, smartphone eller tablet eller kryptere dine filer, skriver No More Ransom.

Ifølge SikkerDigital kan beskeden også påstå, at indholdet er krypteret, fordi du har gjort noget kriminelt, og at du derfor skal betale en “bøde”. Der er ofte en tidsfrist, betalingen kræves tit i bitcoins, og nogle gange er der et nummer til en falsk hotline, der hjælper dig med at købe dem. De kriminelle kan også frigive enkelte filer for at bevise, at de kan låse resten op.

Hvor stor er truslen?

Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer i “Cybertruslen mod Danmark 2025” fra november 2025, at truslen fra cyberkriminalitet er MEGET HØJ, og at antallet af ransomware-angreb mod virksomheder, myndigheder og andre organisationer i Danmark var rekordhøjt i 2024. Vurderingen gælder organisationer, men også privatpersoner rammes: I styrelsens undersøgelse om 2024 svarede 11 % af danskerne, at virus inden for det seneste år havde spærret for adgangen til en enhed eller slettet eller ændret data.

Sådan reagerer du

1. Betal ikke løsesummen, og gå ikke i dialog med bagmændene.
2. Anmeld angrebet til politiet. Ransomware kan anmeldes på politi.dk med MitID, og du kan også ringe 114 eller møde op på en politistation.
3. Gør ikke mere ved computeren, før du har talt med politiet. Det kan være afgørende for sagen, at digitale beviser og spor bliver sikret, skriver SikkerDigital.
4. Gem al dokumentation, også efter at du har sendt din anmeldelse.
5. Undersøg derefter, om du kan få dine data igen, og indlæs den seneste backup, hvis du har en.
6. Prøv No More Ransom. Her kan du uploade to krypterede filer og få et dekrypteringsværktøj, hvis der findes et. Der findes endnu ikke værktøjer til alle typer ransomware, så tjek siden igen senere.

Derfor skal du ikke betale

Betaler du, signalerer du, at du er villig til at betale, og du er med til at understøtte de it-kriminelles forretning, skriver SikkerDigital. No More Ransom, som det hollandske politi og Europols European Cyber Crime Centre (EC3) står bag, anbefaler generelt heller ikke at betale: Det bekræfter, at angrebene virker, og der er ingen garanti for, at du får de rigtige nøgler til at låse dine data op.

Forebyg: Backup er dit vigtigste forsvar

• Tag løbende backup af alt, du nødig vil miste, til en ekstern harddisk, en USB-nøgle eller skyen. Husk, at også online backup-løsninger kan blive ramt af ransomware.
• Sæt backup til at køre automatisk. Bruger du en ekstern harddisk, skal den være forbundet på de planlagte tidspunkter. Kun 33 % af danskerne tager i høj eller meget høj grad jævnligt backup af computeren, viser undersøgelsen om 2024.
• På Windows kan du slå Styret mappeadgang til under Virus- & trusselsbeskyttelse > Administrer ransomware-beskyttelse. Den forhindrer apps, der ikke er tillid til, i at ændre filer i beskyttede mapper som Dokumenter, Billeder, Videoer, Musik og Skrivebord. Samme sted kan du bruge OneDrive til at gendanne dine filer efter et angreb.
• Opdatér din software jævnligt, og installér et antivirusprogram.
• Åbn ikke filer fra afsendere, du ikke kender, især ikke zip- og rar-filer, og hold musen over et link, før du klikker, så du kan se, hvor det fører hen.

Har du en lille virksomhed?

Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at alle organisationer i Danmark risikerer at blive ofre for ransomware-angreb, og at det ofte er små og mellemstore organisationer, der rammes, blandt andet fordi de ikke altid kan afsætte de samme ressourcer til cybersikkerhed som større organisationer. Som virksomhed anmelder du ransomware på politi.dk med MitID Erhverv. Via 114 kan virksomheder på hverdage kl. 7-20 blive stillet videre til medarbejdere i politiet med særlig viden om cyberangreb. Anmeld hurtigst muligt: Mange af de digitale spor, politiet skal bruge, bliver ofte overskrevet eller slettet af de kriminelle.

Afpresningsmails uden ransomware

Ikke al afpresning kræver, at noget er krypteret. Politiet modtog 999 anmeldelser om afpresning i 2025. Langt de fleste handlede om masseafpresning: ens mails til mange modtagere, der truer med at offentliggøre intimt materiale, hvis du ikke betaler et beløb, fx i bitcoins, inden en frist. Ifølge politiet er det sjældent, at ofrene lider et økonomisk tab, og afsenderne er heller ikke i besiddelse af materialet.

Mod ransomware forbereder du forsvaret, før det sker: en frisk backup, som de kriminelle ikke kan nå.